Indvoldsorm

Katte:
Katte får hyppigt indvoldsorm. De to mest almindelige typer er bændelorm og spolorm. Kattens orm smitter ikke til andre dyrearter.
Katten smittes med spolorm fra killing af moderen via mælken. Derfor er det vigtigt, at din killing får ormekur mindst to gange, gerne omkring 5-6 uger- og 12 ugers alderen. Spolorm er lange hvide tynde orm og ses gerne i opkast. Killingen kan blive vommet og utrivelig ved infektion.
Den voksne kat smittes hyppigt med indvoldsorm. Ud over spolorm, ses ofte bændelorm. Katten smittes med bændelorm, når den spiser mus. Bændelorm hos kat ses som små ”riskorn” ved endetarmsåbningen på katten.

Hunde:
Hos hund ses hyppigst hundens spolorm, bændelorm, samt i enkelte tilfælde hjerte-/lungeorm. Hundens orm smitter ikke til andre dyrearter.
Det er vigtigt, at hvalpe får ormekur mindst to gange, gerne ved opdrætteren i 5-6 ugers alderen og senere omkring 10-12 ugers alderen, da de inficeres med spolorm af deres moder i fosterstadiet og via mælken. Spolorm er lange hvide orm, der kan ses i opkast. Hvalpen kan blive vommet og utrivelig ved infektion.

Den voksne hund bliver sjældent inficeret med indvoldsorm, med undtagelse af drægtige tæver. Derfor skal kun drægtige tæver have ormekur forebyggende. Diagnosen indvoldsorm hos voksen hund stilles ved undersøgelse af en afføringsprøve.

Hjerte-/lungeorm er et geografisk udbredt fænomen hos hund, som tidligere kun fandtes på Sjælland, men nu også findes i Jylland. Symptomerne er bl.a. tør hoste, sløvhed og utilpashed. Diagnosen stilles ved en særlig undersøgelse af afføringsprøver fra tre på hinanden følgende dage.

Ormekur:
Ormekur er receptpligtig medicin. Det vil sige, at kun dyrlægen kan ordinere medicinen. Ifølge loven kræver dette, at dyrlægen har kendskab til dyret, samt at diagnosen indvoldsorm er stillet. Medicinen er receptpligtig for at undgå et overforbrug af ormemiddel, som kan medføre resistensproblemer.

Har du mistanke om, at din hund eller kat fået orm, er du meget velkommen til at kontakte dyrlægen.